![]() |
|
|
|
|
|||
|
|
|||||||
Indlæg oprettet: 10 januar 2012
En lille samling links til forskellige artikler og læserbreve i JyskeVestkysten med relationer til Varde Å systemet findes nedenfor
24.12.11: Nørholm skal bygge nyt stemmeværk
22.12.11: Varde kommunes krav til Engelbrecht: To anlæg i Mariehaven skal rives ned
01.12.11: Vardelaksen sætter havørreden i skammekrogen
27.09.11: Genopretningsprojekt: Vardelaksen skal tilbage til Holme Å
19.09.11: Påbud til Helge Engelbrecht: Ret op eller riv ned
22.06.11: Kommunefolk kigger på Helge Engelbrechts ulovlige broanlæg
08.06.11: Helge Engelbrecht i problemer: Har opført ulovligt broanlæg ved å
02.07.10: Holme å er sidste diamant i vestjysk å-imperium
© 2012 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 07 januar 2012
1. Indledning
Deltagerne på mødet var sammenslutningerne fra Skjern å, Storåen, Varde å (formand for VÅS og repræsentant fra GSF), Ribe å, Sneum å, Vidå og Brede å, Fiskeriinspektoratet fra de 3 afdelinger Nykøbing Mors, Esbjerg og Fredericia, DTU-Aqua og DSF. Mødet blev afholdt hos DCV i Skjern den 4. januar kl. 16.00..
På mødet var der primært 2 punkter til drøftelse. Første punkt var vedrørende præcisering af fiskeriloven og andet punkt var vedrørende reglerne for fiskeri af laks.
2. Præcisering af fiskeriloven
Fiskeriloven er i høring, og den kræver medlemskab af en sammenslutning for at få andel i laksekvoten. Det er sammenslutningerne, og ved de fleste åer vil der kun være en af disse, som forvalter kvoten og håndhæver reglerne for laksefiskeri. Reglerne fastsættes i de 3 bekendtgørelse for hhv. Vadehavet, Storå og Skjern å, som iøvrigt nok sammenskrives til én betænkning om et års tid. Det forventes at den vedtages i Folketinget inden sommerferien.
3. Regler for fiskeri i laksevande
Dernæst bliver det sådan, at:
– sæsonen starter 16/4 og slutter 15/10.
– der skal fiskes med maks. en krog uden modhager
– der må fiskes med orm, så længe det er på cirkelkrog
– brugen af rogn og rejer forbydes
- kvoten fastsættes individuelt for den enkelte å og det fastsættes også individuelt, hvor stor en del af kvoten der skal bestå af laks over hhv. under 75 cm.
Jeg foreslog at DTU-Aqua at overveje catch & release f.eks. i første del af sæsonen og fastholdelse af 1/4 som sæsonstart og evt. slut 1/10. Finn (DTU) var helt firkantet her, idet han siger:
– Fisketrykket er alt for stort på de store forårslaks og de er meget sårbare, så catch & release giver stadig alt for høj dødelighed. Deres fangbarhed reduceres drastisk efter kun få uger i åen og derfor giver det god mening, at forsøge at sikre en større reproduktion af disse fisk. De er iøvrigt langt de mest værdifulde. Desuden reduceres fangsten af nedgangslaks. DTU har lige gennemført en undersøgelse, der viser, at ca. 50% af alle nedgangslaks overlever og vender tilbage til åen. Og så er de rigtig store! Så derfor: Fisketrykket skal ned.
– De øvrige regler er der gode argumenter for hver især.
DTU-Aqua gav udtryk for, at reglerne næppe står til at ændre. Set i det lys, bakkede jeg på mødet op herom.
Endelig er det vel også sådan, at fælles regler og en fælles bekendtgørelse, vel at mærke med plads til individuelle kvoter og fordeling på større eller mindre end 75 cm, giver en fælles forståelse mellem de enkelte foreninger og sammenslutninger og dermed øges mulighederne for fælles at tale laksens – og åernes – sag.
© 2012 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 01 januar 2012
På et møde i ‘Koordinationsgruppen for udsætninger af laks‘ var der blandt deltagerne et udbredt ønske om, at DTU Aqua udformede et notat omkring mulighederne for at fastsætte et sæt af ens regler, der kan gælde for laksefiskeriet i alle landets lakseåer. Finn Sivebæk og Anders Koed har på baggrund af denne beslutning lavet et notat, som kan læses her.
Der er desuden udarbejdet et bilag vedr. skånsomt spinnefiskeri. Bilaget beskriver de nye udviklede spinnefiskemetoder, som er optimeret til anvendelse af de mest skånsomme afkrogningsredskaber og genudsætningsteknikker. Ved at vælge disse metoder frem for traditionelle spinneteknikker – samt følge de øvrige anbefalinger i rapporten, bidrager du altså selv til at sikre en høj overlevelsesrate på de fisk, som skal genudsættes. Bilaget kan læses her.
© 2012 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 07 december 2011
VÅS har en god dialog med Varde Kommune, SE og Naturstyrelsen om at få gang i Holme Å-projektet, så det samlede Varde Å-projekt kan realiseres. VÅS er godt klar over, at det kan være svært at finde midlerne til dette projekt, men det er ikke rimeligt, at Varde Kommune ikke for lang tid siden har været bevidst om, at denne del af projektet ville kræve investeringer fra kommunens side. Den første – og langt største – del af projektet har jo været gratis for Varde Kommune, som her har fået leveret naturgenopretning i verdensklasse for 60 mio. kr. kvit og frit. Det forpligter.
Heldigvis er der mange, der kæmper Holme Å´s sag, bl.a. Varde Sportsfiskerforenings repræsentanter i Grønt Råd og Frit Løb Gruppen rører også på sig (se Jydske Vestkysten d. 29. november 2011). Det er rigtig godt og hermed blot en opfordring til, at alle medlemmer af foreningerne langs Varde Å-systemet benytter enhver lejlighed til at gøre opmærksom på kommunens forpligtelse til at få gang i genopretningen af Holme Å.
© 2011 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 07 december 2011
Der er ikke nyt på dette punkt. Årsagen er bl.a. regeringsskifte.
© 2011 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 07 december 2011
Heller ikke her er der nyt. Begrundelsen er ligeledes regeringsskifte, men der er afsat midler, som det nok kan betale sig at kigge nærmere på. Igen ligger bolden primært ved Varde Kommune, som VÅS derfor også har opfordret til at få undersøgt, om ikke nogle af disse statsmidler skal anvendes ved Varde Å.
© 2011 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 02 september 2011
Fiskeridirektoratet har inddraget Å-Sammenslutningerne ved de lakseførende åer i at udarbejde generelle regler for tildelingen af laksekvote og regler for fiskeriet efter laks. Det er VÅS’ tidligere formand Flemming Petersen, der tager en tørn med det arbejde. VÅS kæmper i denne sag for, at den model, vi har ved Varde Å, bliver den model, der skrives ind i lovgivningen, da den er med til at sikre, at de sportsfiskerforeninger, der har sørget for, at vi stadig har laks i de danske åer, også bevarer en afgørende indflydelse på, hvem der har adgang til fiskeriet efter laks.
© 2011 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 01 september 2011
Nu er fase 1 i genopretningen af Varde Å snart helt færdiggjort, og det er tid at gå i gang med fase 2, som er genopretningen af Holme Å. VÅS har taget kontakt til Varde Kommune og Naturstyrelsen herom og gjort opmærksom på, at det jo blev lovet både sportsfiskere og EU i 2005, at når EU havde bidraget med 60 mio. kr. til projektet, skulle det også gennemføres. Man kan altså ikke stoppe efter fase 1.
© 2011 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 01 september 2011
Der er p.t. etableret en spærring i form af en jordvold, så vandet ikke kan løbe forbi Nørholm Vandmølle og ejeren er anmodet om at lovliggøre forholdene. Det vil sige, at de anlæg til opstemning, der, som en del af møllen, er etableret i åen, skal fjernes eller alternativt at åen får et nyt ”naturligt” forløb helt udenom vandmøllen.
© 2011 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen
Indlæg oprettet: 01 september 2011
I forbindelse med vandplaner sendte VÅS et høringssvar til Varde Kommune. For VÅS vil Skonager Lilleå være væsentlig at komme i gang med i forhold til fjernelse af spærringer og naturgenopretning. Desuden er fjernelse af de resterende spærringer ved dambrug helt afgørende for at genopretningen af Varde Å kan få effekt. Det kan jo ikke være meningen, at laksene ikke kan komme længere end til Ansager by.
© 2011 Henning Haahr Pedersen, formand for Varde Å Sammenslutningen