Rasmus Brændsgaard.

!!!KALDER ALLE JUNIORFISKERE/OVESPRINGERE!!!

 

!!!KALDER ALLE JUNIORFISKERE/OVESPRINGERE!!!

Så er der endeligt nyt på juniorfronten og jeg har glædet mig helt vildt til at komme i gang

Mit navn er Rasmus, jeg er den nye juniorleder i Varde Sportsfiskerforenings Juniorklub/Overspringerne. Jeg er 31 år gammel, født og opvokset i Varde, hvis ikke du møder mig i bybilledet er jeg helt klart at finde langs Varde Å!

Til dagligt er jeg pædagog i en børnehave i Varde, ellers bruger jeg tiden på min familie og selvfølgelig verdens bedste hobby: fiskeri

Jeg stiftede selv kendskab med netop fiskeriet i Varde Sportsfiskerforening da jeg startede som en helt grøn junior på bare 9 år. Her lærte jeg, at det ikke blot var at fange fisk, men det fede fællesskab og sammenhold, som det indebærer.

For at vi bedst kan komme i gang, skal vi selvfølgelig ud at fiske, og hvilket bedre sted at starte end slotsbanken, som ligger tæt på klubhuset, der er rig mulighed for fangst af både aborre, skaller og gedder Det bliver søndag den 21. Juni, hvor vi mødes kl. 12:00 ved klubhuset på engdraget 18, 6800 Varde. Vi starter med en grillpølse og en sodavand, og gør herefter grejet klar inden vi går mod fiskevandet Er man helt ny indenfor fiskeri, så frygt ej! Vi har en masse fed udlånsgrej, som juniorerne kan låne kvit og frit. Turen slutter med en sodavand ved klubhuset cirka kl. 16:30.

Tilmelding sker her i tråden eller på telefon: 60189269

Jeg håber på at se en masse nye og gamle ansigter

I kan allerede nu skrive denne og næste tur i kalenderen: Næste tur er den 22 august, her skal der fanges ørreder i Oxriver Put and Take, mere info følger senere.

Ligeledes kan der i løbet af sommeren komme pludselige ture (et par dages varsel) til sø eller å. Så hold øje med Opslag/gruppen

Skulle overstående fører til spørgsmål fra både juniorer eller forældre, så tøv ikke med at skrive eller give mig et kald.

jeg glæder mig helt vildt til sommeren og efterårets ture, men også til de kommende junioreftermiddage som starter i november.

VI SES!

Mvh

Rasmus Brændsgaard